|
Koekkennetto.dk
::
Laminat bordplader
|
Nederst på siden kan du bestille gratis vareprøver på de forskellige laminat-farver. Vi sender kun laminaten og ikke pladen, så forkanter, endekanter, m.m. kan ikke vurderes ud fra vareprøven alene.
Klik på en af laminat farverne for at se den i stor udgave eller for at bestille en gratis laminat-prøve.
Laminat er hårdfør, hygiejnisk og kortvarigt varmetolerant op til 180 grader, og er derfor meget praktisk og tåler at blive brugt i dagligdagen. En for kraftig eller for længe varme-påvirkning af bordpladen vil dog beskadige overfladen for bestandigt, hvorfor der altid bør benyttes bordskånere, afsætningsriste eller lignende.
Bordpladerne er lavet af højtryks-laminat monteret på kraftig spånplade og kan leveres i tykkelser på 20, 30, 40 og 60 mm.
Laminaten er opbygget af flere lag og presset med et vægttryk på 100 kg/cm2. Spånpladen er opbygget med en kerne af grove spån-fibre, omkranset af lag af fine, hårdt pressede spån-fibre i top og bund.
Denne sandwich-konstruktion, som vejer mere end 28 kg pr. m2 ved tykkelse på 30 mm, sikrer at træets bevægelser i høj grad absorberes internt således at sprængninger i laminaten undgås.
Vi vil meget gerne være behjælpelige med udformning af bordplade til dit nye køkken og hvis du sender os en skitse på email, med de konkrete mål, laver vi udførlige tegninger til godkendelse og klar til bestilling.
Hvis du kan medsende lidt info omkring resten af køkkenet, så vi kan finde ud af om der skal være nogle ekstra endekanter eller lignende, vil vi have en stor chance for at ramme det helt rigtige tilbud med det samme.
Hvis du har brug for yderligere information om laminatbordplader, kan du downloade vejledning om laminat her. Sidder du stadig tilbage med ubesvarede spørgsmål omkring laminatbordplader er du meget velkommen til at kontakte os.